Både danske brystkræftlæger og Kræftens Bekæmpelse pressede på
for at fremskynde processen for at få den effektive medicin Heceptin til
Danmark. Nu viser det sig, at presset ikke var forgæves. Brystkræftmedicinen
har nemlig vist rigtig flotte resultater – også på lang sigt.
Herceptin er beregnet de kvinder, der bliver ramt af en
særlig aggressiv form for brystkræft. Det drejer sig om hver fjerde kvinde med
brystkræft.
- Vi har i vores stille sind frygtet, at virkningen af
Herceptin måske kun var kortvarig. Men nu viser den opdaterede gennemgang, at
virkningen af medicinen ser ud til at virke også på længere sigt. Vi er nu for
alvor slået ind på en vej, der vil gøre en stor forskel hos
brystkræftpatienterne, siger Michael Andersson fra Rigshospitalet.
Men undersøgelser gør deres bekymringer til skamme. De viser
nemlig, at medicinen kan forebygge tilbagefald af brystkræft med cirka 50 procent.
Og medicinen kan nedsætte risikoen for at dø af sygdommen med 33 procent.
Brystkræft rammer omkring 4.000 danske kvinder hvert år.