Først kunne de ikke blive voluminøse nok.
Men nu har den engelske model Katie Price - bedre kendt som Jordan - fået opereret sine verdenskendte kæmpe-bryster mindre på en klinik i Los Angeles.
- Mine babser var blevet for slappe efter tre graviditeter, så jeg ville gerne have dem fastere og mindre, sagde Jordan før afrejsen til USA.
I dag siger Jordan, at hun fortryder de tre tidligere brystoperationer, hvor babserne kun blev større og større.
- Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville jeg aldrig have forstørret dem. Intet er bedre end naturlig skønhed, siger Jordan.
Den store mængder bryst-silikone bliver nu sat på auktion på eBay. Og pengene skal ifølge Jordan gå til velgørenhed af en art. Om de bliver solgt stykvis, samlet eller per kilo er uvist.