Katie Price, også kendt som Jordan, er i den grad oppe i det røde felt, efter at eksmanden har udleveret intime og private detaljer om det tidligere pars 11 måneder lange ægteskab.
Og den storbarmede glamourmodel har nu taget det tunge kasteskyts frem og truer med, at hun kan ødelægge Alex Rieds liv, hvis hun fortæller sandheden om ham, skriver Daily Star.
"Hvis folk vidste den egentlige grund til, at vi blev skilt, så ville det være slut med dig," siger hun.
Modellen har indtil nu lovet aldrig at afsløre årsagen til trods for "enorme provokationer og reel skuffelse over Alex".
"Der er ingen, der nogensinde kan få mig til at afsløre, hvad der virkelig foregik. Jeg er ikke så grusom. Det ville ødelægge ham," har hun fortalt venner.
Katie mener, at hvis sandheden om, hvorfor de gik fra hinanden kom ud, ville Alex ikke kunne arbejde igen, og hun regner med, at det endda kan ødelægge hans forhold til venner og familie.
Kilde: Daily Star