Mesterbokseren Mikkel Kesslers søster er landskendt for sine enorme forlygter og svulmende læber, og manden bag blondinens modellerede krop er ingen ringere end den skandaleramte kirurg Jørn Ege.
Og den storbarmede stripklub-ejer har da også meget svært ved at forstå den enorme kritik, der i øjeblikket hagler ned over penislægen.
Og blondinen ser heller ikke noget problem i, at lade ham føre kniven næste gang kun skal have lavet om på sin krop - og det selv om han har mistet sin lægeautorisation.
"'Doktor Ege er ufatteligt dygtig. Der er ikke mange kirurger, som når ham til sokkeholderne. Men jeg vil sige det sådan her: Er man en lille piveskid, der egentlig skal have sin mor med overalt, så er det ikke Jørn, man skal opereres af'," skriver Linse Kessler i en sms til ekstrabladet.dk.
Og de mange fejloperationer skræmmer ikke brystbomben.
"Jeg er Jørn Ege-fan. Alle kirurger har lig i lasten. Det har Ege også, men ikke flere end alle andre. Han har bare sin personlighed imod sig, fordi han er en underlig fætter. Men det laver ikke om på, at han er en dygtig kirurg," siger Linse Kessler til ekstrabladet.dk.
Kilde: ekstrabladet.dk.