Et bryllup endte i går i et blodigt mareridt.
En selvmordsbomber sprængte sig selv i luften til et bryllup i Kandahar-provinsen i Afghanistan, og det kostede 39 bryllupsgæster livet. Det skriver New York Times.
Årsagen til tragedien er formentlig, at gommen er gået med i en anti-Taleban milits. Flere fra militsen var til stede, men ingen er meldt dræbt.
Andre 77 blev såret - heriblandt brudgommen. Bomben eksploderede i en gårdhave omkring klokken 21.30.
En af de sårede gæster fortæller rystende om oplevelsen.
"Jeg så ligene overalt omkring mig, de lå der som slagtede dyr," siger han til avisen.
Tragedien fandt sted i Arghandab distriktet, der ellers er kendt som et rimeligt fredeligt område uden problemer med Taleban.
Den seneste uge har også 20 Nato-soldater mistet livet i Afghanistan.