Der er stor glæde hos familien Brygmann, hvor ikke mindst skuespilleren Frida Brygmann gerne viser sin store lykke.
Sammen med kæresten Lasse Ziegler venter den 33-årige skuespiller nemlig parrets første fælles barn.
Frida Brygmann har i forvejen sønnen Monty fra et tidligere forhold.
I et opslag på det sociale medie Instagram viser Frida Brygmann den lille mave og skriver.
- Et lille mirakel bliver født til november og jeg skal dele det hele med Monty og Lasse Ziegler. Manden som giver mig ro og sommerfugle i maven på samme tid, skriver en bevæget Frida Brygmann blandt andet.
Du kan se opslaget lige herunder.
Frida Brygmann er selv datter af Martin Brygmann og Line Knutzon.
Og så er hun lidt af en alsidig kunstner - musiker, børnebogsforfatter og dramatiker.
Mest kendt er nok hittet "Tinka", som hun indspillede sammen med Burhan G, men blandt meget andet har hun også udgivet børnebogen "Minimund".
Til november venter endnu en stor opgave.