Mere end én ud af hver ottende nybagte far oplever, ifølge sundhedsplejersken.dk, en fødselsreaktion efter en fødsel.
Det kan vise sig på forskellige måde i form af nedtrykthed, angst, manglende appetit og helt over til vrede og irritation, som både kan gå ud over den nyfødte eller moren.
Selv om det altså rammer mange mænd og nybagte fædre, er der ikke mange kendte danske mænd, som har fortalt om det, hvis de har oplevet det.
Det laver hitmageren Lord Siva, men det borgerlige navn Brian Sivabalan, som står hits som "Solhverv" og "Paris", nu om på.
I et meget ærligt opslag på instagram, fortæller han, hvordan fødslen af hans og Ulrikke Toft Simonsens andet barn, Billy Hugo, tog pusten helt fra ham.
Sønnen kom til verden i oktober oven på et hæsblæsende år for parret, som blandt andet også blev gift og købte hus lige op til. I forvejen er de forældre til datteren Norma, som rundede to år i november.
- 2023 er året hvor jeg blev far igen, købte et hus og blev gift, men det var også året, hvor jeg fik en fødselsreaktion i forbindelse med mit andet barn - noget som jeg overhovedet ikke kendte til fandtes. (Hos mænd), skriver musikeren, som også fortæller, hvordan støtte fra hans familie og venner hjalp ham igennem den mørke tid.
- Noget som virkelig hjælper mig igennem det, er mine venner og familie og min overbærende sol Ulrikke. At jeg har jer og min musik at fordybe mig i, er jeg så taknemlig for, skriver Lord Siva, som slutter af med at opfordre andre mænd, som oplever noget lignede til at tale om det.
- Hvis du går og dealer med skyer og uvejr inde i dig, så ræk ud. Nogle gange hjælper det at sige højt. Det her er nok mit forsøg på at prøve at sige det så højt jeg kan.