Det skal fremover være muligt for politiet at bruge nummerpladeskannere til markant mere, end det er tilfældet i dag.
Det skriver Jyllands-Posten.
Muligheden for at aflæse bilers nummerplader fra enten stationære eller mobile skannere er hidtil mest blevet brugt til at efterforske alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet. For eksempel i narko- og terrorsager.
Men i en ny bekendtgørelse lægger Justitsministeriet op til at udvide anvendelsen.
Dermed skal skannerne også kunne bruges til for eksempel at tjekke, om danske og udenlandske lastbilchauffører kører efter reglerne.
Avisen nævner også, at politiet vil kunne tjekke nummerplader som led i sin udlændingekontrol og til eftersøgninger "af humanitære grunde". Det kan for eksempel være i eftersøgningen af demente eller selvmordstruede personer.
Den nye bekendtgørelse er netop sendt i høring hos flere interessenter. Blandt dem er It-politisk Forening, hvis formand, Jesper Lund, kalder udvidelsen "bekymrende, men ikke overraskende".
- Det er jo den typiske glidebane, vi ser her, siger Jesper Lund til Jyllands-Posten.
Han er utryg ved, at redskabet til efterforskning af alvorlig kriminalitet "pludselig også bliver brugt til alle mulige andre kontrolforanstaltninger over for borgerne".
- De her nye regler bidrager til, at overvågningen bliver mere og mere indgribende i vores privatliv og bliver brugt på flere og flere områder, siger han.
Debatten om politiets brug af nummerpladeskannere har hidtil koncentreret sig mest om, hvor længe politiet må opbevare de indsamlede data.
De nummerplader, der giver et hit i politiets registre, må gemmes i op til to år. Andre skal normalt slettes efter et døgn.
Der er ifølge Jyllands-Posten ikke umiddelbart lagt op til at ændre på den del af reglerne. Derfor bakker Rådet for Digital Sikkerhed op om de nye regler.
Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Rigspolitiet eller Justitsministeriet.
/ritzau/