I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i 15 dage eller længere - også kaldet langvarig isolation.
Året efter var tallet 223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte, som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle.
Det viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Samlet var der sidste år 4752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor tallet lød på 2995 isolationsfængslinger.
Imens har antallet af indsatte forholdt sig på samme niveau med 3777 indsatte i 2015 og 3756 indsatte i 2018.
Kriminalforsorgen har dermed gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isolation som en disciplinær straf for landets indsatte.
Men især den langvarige isolationsstraf bliver anset som værende problematisk.
Ifølge eksperter kan den være sundhedsskadelig, og internationale organisationer som FN og Europarådet opfordrer medlemslande til at afskaffe straffen.
Årsagen til den øgede brug af strafceller kan forklares ved, at Folketinget i 2016 ændrede et enkelt ord i straffuldbyrdelsesloven.
Et "kan" blev til et "skal".
Det blev dermed ikke længere op til fængselspersonalet at vurdere, om indsatte skulle straffes, når de forbrød sig mod fængslets regler.
Nu skal de indsatte straffes. Enten i form af advarsel, bøder eller strafcelle. Men selve straffens karakter bliver besluttet af Kriminalforsorgen, som er styrende myndighed for landets fængsler.
Henrik Mazin-Lange er enhedsleder ved center for straffuldbyrdelse i direktoratet for Kriminalforsorgen. Han forklarer den dramatiske stigning i de lange straffe med en stadig mere aggressiv kultur i fængslerne.
- Vi havde en situation, vi hverken kunne byde fængselspersonalet eller de indsatte. Derfor var det nødvendigt at skærpe disciplinærstraffen for vold og trusler mod ansatte og medindsatte, siger han.
/ritzau/