Der er betalt af på boligen i årevis, og nu er der virkelig friværdi at trække på som pensionist.
Men selv om der står en bugnende friværdi i boligen, er det ikke sikkert, at man kan få lov at låne i den.
For hvis ikke man lever op til finanstilsynets lånekrav og kan afdrage på lånet med renter, så er det ikke givet, at man får lov at komme i nærheden af et tillægslån i sin egen friværdi.
Lånekravene er nemlig ikke anderledes, bare fordi man er pensionist.
I stedet kan man så overveje at bruge den bugnende friværdi på anden vis, siger Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom hos Nordea.
- Hvis man ikke får ja til tillægslånet, så kan man spørge, om man kan få tildelt eller forlænget afdragsfriheden, fortæller hun.
Hos Nordea kan de se, at afdragsfriheden er mest udbredt blandt de unge og de ældre.
Både Realkredit Danmark og Nordea Kredit har på det seneste tilføjet låneprodukter, hvor man kan få 30 års afdragsfrihed, hvis man har en tilstrækkelig høj friværdi i boligen.
Det kræver dog en ganske betydelig friværdi, fortæller seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk. Restgælden må højst være 60 procent af ejendommens værdi, når lånetilbuddet gives.
- Det er rettet mod nogle, der har en meget solid økonomi, og som har en stor friværdi - og gerne vil have realiseret en del af den, siger Morten Bruun Pedersen.
- De synes måske ikke, at der er så meget idé i at nedbringe gælden, når de har så meget friværdi - det kan være op til flere millioner. Det kan være en fin ting for ældre, men er man yngre, går vi som hovedregel ind for, at man får afviklet på sin gæld.
Om man skal overveje at gå efter mere afdragsfrihed kommer an på flere ting. Og særligt alderen er en faktor, som Morten Bruun Pedersen betoner.
Når arbejdslivet og økonomien kører på skinner, er der god grund til at få afdraget på lånet og opbygge en boligformue.
Men når der drosles ned, kan det til gengæld give god mening at bruge lidt af boligformuen til at forsøde tilværelsen - eller eventuelt få anden dyrere gæld ud af verden, bemærker Morten Bruun Pedersen.
- Man skal ikke være så nervøs for at gå efter afdragsfrihed, hvis man har en betydelig friværdi. Hvis man er ældre og gerne vil nedspare, som det hedder, i boligen, kan det være en fin måde at få nogle penge ud af sin bolig, råder han.
Ved nedsparing bruger man af de opsparinger, man har indbetalt til i løbet af sit liv - i form af eksempelvis pensioner, frie midler og friværdi - så strategisk som muligt.
Har man ikke helt så solid en økonomi med høj friværdi, er der nogle, der oplever at komme i klemme, fordi de ikke kan leve af friværdien, sådan som de måske have håbet, fortæller Morten Bruun Pedersen.
Og står man så ovenikøbet på det tidspunkt med et lån, hvor afdragsfriheden er ved at udløbe efter ti år, så har man 20 år tilbage til at afdrage på gælden.
Og det giver en ganske hård afvikling, som virkelig kan mærkes på budgettet, siger seniorøkonomen.
- Der kan man se, om man måske kan få et almindeligt 30-årigt lån i stedet. Så får man en lempelse på afdragene, siger han.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/