Den ene uge er det tidligt op og sent i seng. I den næste uge er den sent i seng og tidligt op.
Og mens døgnrytmen svinger, vokser maven og lårene.
Ny forskning tyder på, at brudt døgnrytme har stor betydning for insulinniveauet i kroppen. Det skriver Videnskab.dk på baggrund af forskning fra Vanderbilt University i Nashville i USA.
Kroppens frigivelse af hormoner er lagt i skema, men kan ødelægges af brudt døgnrytme. Dermed risikerer man, at der ikke frigives nok insulin, der skal bruges til at omdanne sukker til energi.
Forskningen er foretaget på mus. Frigives der ikke nok insulin, så kan det være årsagen til fedme og diabetes, skriver Videnskab.dk.
Forskningsresultatet giver et hint om, hvorfor nogle mennesker, der har natarbejde, har større tilbøjelighed til at blive fede.
De mus, der fik ødelagt døgnrytmen, havde større risiko for at blive fede af den samme mængde mad, som den anden gruppe af mus, der ikke fik ødelagt døgnrytmen.
Kilde: Videnskab.dk