Rockstjernen Bruce Springsteen er blevet sigtet for at have kørt under påvirkning af spiritus tilbage i november.
Det oplyser myndigheder i delstaten New Jersey onsdag lokal tid.
Ifølge sigtelsen har han kørt hensynsløst og været påvirket af alkohol i naturområdet Gateway National Recreation Area i et lukket område.
- Springsteen har været villig til at samarbejde i løbet af processen, oplyser en talsmand for National Park Service.
Den 71-årige rockstjerne skal via et telefonmøde for første gang møde i retten "sandsynligvis mod slutningen af denne måned", lyder det fra anklagemyndigheden i New Jersey.
Efter afsløringen har bilproducenten Jeep trukket en to minutter lang reklame med Springsteen tilbage. Reklamen fik søndag debut under Super Bowl.
I reklamen ses Springsteen i Midtvesten i USA, mens han lover "håb på vejene forude" og opfordrer til samling i et splittet land.
- Det ville være upassende for os at kommentere på detaljerne i en sag, som vi kun har læst om, og mens vi endnu ikke kan uddybe, siger en talsmand for Jeep i en kommentar til CNBC.
- Men det er også rigtigt, at vi må stoppe vores reklame fra kampen, indtil de faktiske begivenheder er blevet fastslået.
Springsteen, som også har tilnavnet "The Boss", har endnu ikke givet nogen kommentarer i forbindelse med sagen.
Hændelsen i november fandt sted, et par uger efter at Springsteen udgav sit 20. studiealbum, "Letter To You".
Springsteen er også kendt for blandt andet sangene "Racing in the Street", "Thunder Road" og "Born to Run".
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.