Der gik ikke lang tid efter, at nyheden om filmatiseringen af computerspillet 'Worls of Warcraft' kom, før rygterne begyndte at gå på nettet om, hvem der kunne forventes i castet.
En af de første var, om hvorvidt Bruce Campell skulle medvirke i filmen, eftersom det er instruktøren Sam Raimi, der skal styre slagets gang under optagelserne.
Bruce Campell har nemlig medvirket i ca. halvdelen af de film, som Sam Raimi har instrueret. De startede begge deres karrierer med 'Evil Dead- filmene, og det siges, at de har været venner privat siden.
Campell vidste dog ikke noget om filmatiseringen, før nyheden var ude i offentligheden, men han regner med at få et opkald fra Raimi en af dagene.
"Jeg får et opkald," siger han til ign.com, men regner dog ikke med at skulle spille nogen stor hovedrolle,
Han er overbevist om, at Rami nok skal finde en rolle til ham. Sandsynligvis som en eller anden irriterende person, en idiot eller måske endda en affaldsmand, som Campbell selv udtrykker det.