Chris Brown nægter al kendskab til eksistensen af nøgenbilleder af Rihanna. I en officiel erklæring fastholder Brown, at han hverken har taget billederne eller er ansvarlig for, at de er havnet på nettet.
Flere kilder gættede ellers på, at det måtte være Brown, der havde smidt billederne på nettet, da de over weekenden poppede op flere steder, men det benægter den unge sanger.
En talsmand for Chris Broswn siger: "Det er falsk og bør dementeres, at Brown har noget at gøre med, at de billeder er blevet lækker. Han har hverken lækket billeder af Rihanna, eller for den sags skyld nogen anden."
Chris Brown skal møde i retten senere på måneden i sagen, hvor han står anklaget for at have overfaldet Rihanna i en bil den 8. februar på vej til en fest.