En gennemgang af forløbet op til den store nedlukning af Danmark skaber ifølge eksperter og partier nu alvorlig tvivl om den forklaring, som statsminister Mette Frederiksen gav til befolkningen, da hun lukkede landet og bebudede de mest vidtgående indgreb siden Anden Verdenskrig, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Den historiske aften henviste statsministeren flere gange til "myndighederne" og fastslog, at det var "myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned".
I dag står det imidlertid klart, at Sundhedsstyrelsen ikke havde nedfældet en så vidtgående anbefaling.
Så sent som dagen før pressemødet den 11. marts udformede styrelsen en liste af "mulige tiltag" mod covid-19. Her stod nedlukninger og tvangsindgreb ikke nævnt.
Den 28. februar underskrev styrelsens direktør, Søren Brostrøm, en indstilling, som ifølge jurister betød, at generelle indgreb i danskernes frihed var udelukket – f.eks. tvangsbehandling og afspærring af områder. Kun i visse "konkrete situationer" gav Brostrøm grønt lys til indgreb.
Regeringen misbrugte rådgivning
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedspolitik ved SDU, konstaterer, at "regeringen har misbrugt den sundhedsfaglige rådgivning".
– Regeringen trak en klædedragt ned over sin politik og gav indtryk af, at det var den sundhedsfaglige rådgivning at lukke ned. Men det tangerer en usandhed, siger han.
Dagen efter pressemødet kom en hastelov, som flyttede magt væk fra Sundhedsstyrelsen og over til regeringen selv. Det vedtog Folketinget enstemmigt på bare én dag.
– Først siger Søren Brostrøm fra – og så fratager man styrelsen de muskler, den har. Det er ikke noget kønt forløb, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved SDU.
Enhedslisten betegner forløbet som "dybt problematisk".
– Det vilde er, at man lader, som om der er opbakning, uden at der er det, siger gruppenæstformand Peder Hvelplund (EL).
Venstre vil nu kalde statsministeren i samråd for at få en forklaring.