Den 44-årige skuespillerinde Brooke Shields og skuespilleren Jim Belushi skulle lande på en privat flyveplads i Hearst Castle, Californien i fredags, men de fik sig lidt af en ubehagelig overraskelse på vej ud af flyet.
Ifølge TMZ glemte piloten i det lille privatfly at trække i parkeringsbremsen, da de var landet i Hearst Castle. Flyets vinge ramte derfor en firhjulstrækker, der holdt på landingsbanen.
Både Brooke Shields og Jim Belushi slap uskadte ud af flyet, mens firhjulstrækkeren blev totalskadet.
Ulykken fandt sted, efter piloten var gået af borde og var i gang med at hjælpe passagererne ud.
"Det var en uheldig ulykke, men heldigvis har alle det fint," siger Brooks talskvinde Jill Fritzo.