Mens det meste fokus er på hvor og med hvem, Brøndby skal forstærke sig til forårssæsonen, afslører sportschef, Anders Bjerregaard, at der også skal spillere ud af Brøndbydøren.
Klubben har for nylig forfremmet talenterne Marc Olsen og David Williams, men de nuværende 29 spillere i A-truppen er for mange.
»Truppen er for stor i forhold til det antal, vi ønsker den skal være på, men på grund af skadessituationen har vi ikke kunnet holde den på det ønskede antal. Målet er fortsat at have en trup på omkring de 24 spillere, og det arbejder vi hen imod,« siger Anders Bjerregaard til klubbens hjemmeside.