Brøndby forværrede søndag eftermiddag krisen i Randers, der nu ligger i bunden af ligaen. Samtidig sikrede spillerne fra Vestegnen sig vigtige point i det jyske.
Med et kvarter tilbage stod der ellers 1-1 på måltavlen på Essex Park, men så slog gæsterne til.
Inden da havde Michael Krohn-Dehli sørget for sjællandsk føring lige inden pausefløjt, mens Søren Berg fik udlignet med et kvarter tilbage. Dermed så det pludselig ud til, at de to mandskaber ville dele pointene i mellem sig.
Men sådan gik det ikke.
Kort efter sikrede Peter Madsen på ny Brøndby føringen, som kort før tid blev udbygget til 1-3, da Allan K. Jepsen blev noteret for et selvmål.
Dermed ligger Randers som bundprop i SAS Ligaen, mens Brøndby IF er rykket op på 7. pladsen lige efter ærkerivalerne fra FCK.