Af Andreas Mayerhofer, anma@avisen.dk
Er 18. gang lykkens gang for Brøndby?
I morgen er det præcis 13 måneder siden, at Brøndby senest vandt på udebane. Efter sytten mislykkede forsøg skal holdet fra Vestegnen prøve kræfter med sølvmedaljekandidaterne fra FC Midtjylland i Herning.
Det kan dog vise sig at blive særdeles svært. Ikke mindst på baggrund af, at bærende kræfter som Per Nielsen og Marcus Lantz har karantæne, mens holdet kan glæde sig over, at Martin Ericsson er tilbage.