Ritzau
Opdateret kl. 12:23
Brøndby IF har ophævet samarbejdet med cheftræner Niels Frederiksen.
Det oplyser superligaklubben i en selskabsmeddelelse.
På Brøndbys hjemmeside fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at parterne er enige om at gå hver til sit.
- Niels og jeg har som bekendt igennem længere tid haft en dialog om fremtiden. Vi havde samme dialog om fremtiden for et par sæsoner siden, hvor vi dengang blev enige om at forlænge den daværende aftale.
- I vores dialog denne gang er Niels og jeg i fælles forståelse nået frem til, at vi nu skal videre hver for sig. Vi ønsker Niels alt det bedste i hans videre karriere, siger han.
Niels Frederiksen kom til Brøndby i sommeren 2019, og to år senere førte han klubben til det første mesterskab i 16 år.
Særligt i denne sæson har resultaterne dog haltet gevaldigt i den traditionsrige klub, som overvintrer på tiendepladsen i Superligaen.
Det er blot blevet til 21 point i 17 kampe. Senest led Brøndby søndag eftermiddag et nederlag på 0-2 hjemme mod Viborg FF.
Det har i det hele taget været nogle begivenhedsrige uger på den københavnske vestegn.
I slutningen af oktober meddelte klubben, at amerikanske Global Football Holdings var på vej til at overtage klubben.
Investeringsgruppen sprøjter samtidig et større millionbeløb ind i klubben, som dermed skal have større muskler på transfermarkedet.
Nu skal der altså også fiskes efter en ny træner. Indtil vedkommende er på plads, bliver det holdets øvrige trænerstab, som skal stå for træningen.
Der går dog flere måneder, før der igen skal spilles om point, da der nu venter en forlænget vinterpause på grund af VM i Qatar.
Niels Frederiksen kom til Brøndby fra et job som U21-landstræner for Danmark. Den 52-årige træner har tidligere i klubben stået i spidsen for Esbjerg og Lyngby.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.