Det bliver Sporting Lissabon, som Brøndby skal op imod som den sidste forhindring før gruppespillet i Europa Leage.
Det er netop blevet afgjort ved lodtrækning i Nyon.
De gul-blå starter den første af de to kval-kampe 19. august på udebane.
Fynboerne fra OB får en del lettere vej til det de seks topkampe i gruppespillet.
Lars Olsens tropper møder nemlig Motherwell fra Skotland, der kun blev nummer fem i den bedste skotske række i den forgangne sæson.
Tre-For Park ligger græs til den første af to kampe, hvor OB må betegnes som storfavoritter.
Brøndby må formodes at få det noget sværere. Sporting slog så sent som i går FC Nordsjælland ud af Europa efter en samlet sejr på 3-1.
Sporting blev nummer fire i den forgangne portugisiske sæson, men har siden forstærket sig med en række klassespillere.
Samtidig skal svenske Elfborg op imod Napoli. Liverpool og Daniel Agger møder tyrkiske Trabzonspor.