2011 var året, hvor Daniel Wass senest trak Brøndby-trøjen over hovedet, men søndag aften var han tilbage i aktion for barndomsklubben, da Brøndby slog OB 2-0.
Daniel Wass blev meget rørt over den vilde modtagelse, han fik af Brøndby-fansene.
- Det har været en meget speciel og fed dag. Det var en vild modtagelse, jeg fik. Et kæmpe tak til alle fansene på stadion.
- Det er meget svært at beskrive med ord. Det var nogle vilde følelser, der gik gennem kroppen, og jeg blev helt rørt nede på banen.
- Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ved ikke helt, om jeg var tæt på tårer, men vi var i hvert fald derhenne af. Det var over al forventning. Det er nogle fede fans.
- Brøndby ligner sig selv. Det er en kæmpe familie, og jeg er bare glad for at være en del af familien igen. Jeg har savnet klubben og fansene, og det er bare fedt at spille på Brøndby Stadion, siger Daniel Wass.
Træner Niels Frederiksen har i noget tid efterspurgt forstærkninger af Brøndby-truppen, og nu har han altså fået Daniel Wass til rådighed, der ifølge træneren spillede en god comebackkamp.
- Det var en stærk præstation af Daniel Wass. Han er en erfaren herre, som har prøvet rigtig meget i sin karriere. Han har spillet på et rigtig højt niveau, så han har en god idé om, hvordan han skal håndtere de forskellige situationer.
- Man kan se hans rutine. Han dæmper spillet, når det skal dæmpes, og han sætter fart i spillet, når der skal sættes fart i spillet.
- Vi har snakket om, at en af hans opgaver også er, at han kan og skal dirigere nogle af vores andre spillere, når han har den kvalitet og pondus, som han har, siger Niels Frederiksen.
De tre point betyder, at Brøndby nu har spillet sig op på seks point i Superligaen, og der er dermed total pointlighed mellem FC Midtjylland, FC København og Brøndby.
I næste spillerunde skal Brøndby en tur til Aalborg, hvor AaB venter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.