I 15 år har Codan været hovedsponsor i Brøndby, men med udgangen af denne sæson er det slut. Forsikringskoncernen har valgt at trække sig som hovedsponsor, men fortsætter som sponsor på et mindre niveau.
- Vi står med en fuldstændig ny og meget spændende sponsorstrategi. Det
vil betyde omlægninger af vores sponsorater i både Codan i Danmark og i
koncernens datterselskaber i det øvrige Norden, siger
kommunikationsdirektør i Codan til Berlingske Business.
Codan vil i det fremtidige samarbejde sætte fokus på børn, sundhed og skadesforebyggelse, som falde ri bedre tråd med Codans nye sponsorstrategi.
Vores samarbejde med Codan, som nu har strakt sig over 15 år, er unikt
i dansk fodbold. Selvom det ikke bliver som hovedsponsor, er vi derfor
glade for, at Codan ønsker at blive i klubben, trods ændringen i
selskabets sponsorstrategi, siger Per Bjerregaard fra Brøndby.