Færøernes landstræner, Lars Olsen, kan være i spil til jobbet som cheftræner i Brøndby.
Det tilkendegiver klubbens sportsdirektør, Troels Bech, i Ekstra Bladet.
- Lars Olsen lyder som en god kandidat.
- Jeg kan godt bekræfte, Lars Olsen har mange af de kvaliteter, vi leder efter hos en kommende træner, siger Troels Bech til Ekstra Bladet.
Lars Olsen har en fortid som spiller i Brøndby, og han har som cheftræner haft succes med Randers og OB, før han tog til Færøerne, som han netop har forlænget landstrænerkontrakten med frem til 2020.
- Vi leder efter en træner med erfaring, og en der kender klubben indefra. Han skal naturligvis også kunne stå for det pres, der altid vil være i en klub som Brøndby.
- Derudover skal han være klar i sin kommunikation og samtidig have bevist sit værd som toptræner. Vi vil også gerne have en træner, der har bevist, han kan udvikle unge spillere til topspillere, siger Troels Bech til Ekstra Bladet.
Om Brøndbys interesse siger Lars Olsen til avisen:
- Jeg er på kontrakt med Færøerne og er glad for at være der. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.