Superligaklubben i fodbold Brøndby IF har onsdag præsenteret et underskud på 39,6 millioner kroner i 2013.
Klubben havde budgetteret med et underskud på 37 millioner kroner og betragter resultatet som utilfredsstillende.
- Resultatet svarer til vores seneste udmeldinger, men er stadig utilfredsstillende.
- Den primære årsag til underskuddet i 2013 er, at vi har foretaget omfattende investeringer i virksomheden som led i vores strategi om at fremtidssikre Brøndby IF, siger direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Brøndby kæmpede for et år siden med en truende konkurs, som blev afværget af en aktieemission i april.
Den store pengetilførsel blev hurtigt omsat til investeringer i spillertruppen.
- 2013 var som bekendt et hårdt år for Brøndby IF, hvor selskabet var tæt på at lukke. Vi er nu kommet ud af mørket og er gået fra oprydning til optimisme.
- Det kræver fortsat lige dele tålmodighed og beslutsomhed at nå til det næste niveau, hvor Brøndby IF ikke bare præsterer på banen, men også i økonomisk forstand. Det er vi klar over, siger Brøndby-direktøren.
I efteråret 2013 foretog Brøndby endnu en aktieemission, der gav yderligere 116 millioner kroner i kassen. Det er medvirkende til, at klubbens egenkapital ved årsskiftet lød på 233,6 millioner kroner.
Brøndby havde i 2013 en omsætning på 115,6 millioner kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.