Superligaklubben Brøndby forlængede i går kontrakten med forsvarstalentet Jacob Berthelsen.
Den 21-årige Jacob Berthelsen har ellers netop fået yderligere konkurrence med Brøndbys køb af Max von Schlebrügge, men det har altså ikke afskrækket ham.
- Min personlige ambition er selvfølgelig på sigt at blive fast mand. Der er hård konkurrence om en plads på holdet, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at få min del af kampene, siger han således til klubbens hjemmeside.