Brøndby hentede mandag holdets anden sejr i Superligaens mesterskabsspil, da FC Nordsjælland blev besejret med 2-0 på Brøndby Stadion.
Dermed fik de blågule en god generalprøve forud for fredagens pokalfinale, hvor FC Midtjylland venter i Telia Parken.
De tre point betyder, at Brøndby fortsat har mulighed for at vinde bronze ved at indhente Esbjerg og OB, der er henholdsvis fire og fem point foran Brøndby i tabellen.
Der resterer to runder af Superligaens mesterskabsspil, og FCN er sikker på at slutte på sjettepladsen.
Både Brøndby og FCN havde optræk til farlige situationer i kampens indledning, men den afgørende aflevering manglede præcision hos begge hold.
Brøndby tog dog føringen efter en halv time, da Mikael Uhre sparkede Anthony Jungs fine indlæg i kassen til 1-0.
Andreas Skov Olsen var tæt på at udligne efter 34 minutter, men Marvin Schwäbe diskede op med en klasseredning i Brøndby-målet.
Minuttet efter bragte Dominik Kaiser hjemmeholdet foran 2-0 på flot oplæg af Jens Martin Gammelby.
Bolden hoppede og dansede på FCN’s målstreg 20 minutter efter pausen, men gæsterne fik afværget. Sekunder senere sendte Jonathan Amon bolden tæt forbi Brøndbys ene stolpe.
Kampen bølgede frem og tilbage med pæne chancer i begge ender mod slutningen, men der blev ikke scoret yderligere i opgøret.
Derfor undgik Brøndby at indkassere mål for første ligakamp siden begyndelsen af december, hvor det blev til en 1-0-sejr mod Hobro.
Brøndby kan nu rette fokus mod fredag, hvor holdet skal forsøge at vinde pokalturneringen for andet år i træk.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.