Der er ikke flere pladser i fanafsnittet på Brøndby Stadion til onsdagens kamp, hvor FC København og Brøndby tørner sammen.
Det skyldes ikke mindst, FC København kan sikre sig det danske mesterskab.
FCK har anmodet om enten at få et større afsnit eller få lov til at arrangere et storskærmsarrangement i Parken.
Begge dele er afvist, med henvisning til, at der er plads på de øvrige tribuner på Brøndby Stadion.
- Vi beklager naturligvis Brøndby IFs beslutning om at afvise vores anmodning om et storskærmsarrangement i PARKEN for de FCK-fans, der ikke har haft mulighed for at få billet på vores fanafsnit på Brøndby Stadion. Rent aftalemæssigt er der ingen tvivl om, at Brøndby IF er i deres gode ret, når nu de ikke har været i stand til at sælge alle billetterne til mesterskabskampen, men vi havde da håbet på, at man i BIFs ledelse ville have været imødekommende i lyset af, at man har nægtet at udvide vores fanafsnit. Desværre håbede vi på for meget, siger kommerciel direktør i F.C. København, Dan Hammer, til klubbens hjemmeside.