Tre pakistanske brødre vil nu samle penge ind til fordel for moderen til den 16-årige
tyrkiske dreng, Deniz Özgür Uzun, der onsdag blev slået ned på sin
avisrute i Polensgade på Amager og senere døde af sine kvæstelser.
De tre brødre, Asif, Aamer og Kashif
Ahmad, der i 2005 arrangerede en støttekoncert for jordskælvsofrene i
Pakistan, synes, at der er behov for at støtte moderen i den svære tid efter drabet på hendes søn.
- Mange sidder med et ønske om
at vise deres sympati for moren. Vi har derfor valgt at lave en
indsamling for at vise vores og den danske befolknings sympati og
dybeste medfølelse. Vi
håber, at det vil have en symbolsk værdi for moren, som lige nu sidder
i den værste tænkelige situation for en mor, nemlig at have mistet sit
eneste barn, udtaler Ahmad-brødrene på deres hjemmeside, Abros.dk.
- Mange forsøger at placere ansvaret for hændelsen på f.eks. politiet, politikere og sociale myndigheder og diskussionen om hvorvidt motivet for mordet var racistisk florerer ligeledes. Vi mener, at det er vigtigt at se fremadrettet og arbejde konstruktivt og forebyggende i forhold til disse problematikker, udtaler de.
Læs mere om brødrene og deres indsamling på Abros.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.