Hvis man står på Kvæsthusmolen, ud for Sankt Annæ Plads eller ved Amalienborg kan det blotte øje næsten ikke undgå at få øje på Holmen. Langt sværere er det at komme til området på den anden side af havnen. Det ville en gang- og cykelbro over havneløbet ændre på - og det ville ikke alene være en fordel for Holmen, men for store dele af Christianshavn.
Det vurderer Hans Thor Andersen, lektor i byudvikling ved Københavns Universitet.
»Holmen ligger, så man uden problemer kan se det centrale København. Men at nå dertil er som at køre hele vejen til Utterslev Mose. Hvis der var en gang- og cykelbro over havnen, så ville det ikke alene begrænse trafikken, det ville også være en fordel for store dele af Christianshavn, fordi man pludselig kunne nå det centrale københavn langt hurtigere,« siger Hans Thor Andersen.
Han peger på, at en bro også er en fordel for gæsterne til Operaen og brugerne af de uddannelsesinstitutioner, der har til huse i området - Arkitektskolen blandt andet. Til gengæld tror Hans Thor Andersen ikke, at en gang- og cykelbro betyder det store for Holmens fremtidige udvikling. Området er udlagt som et potentielt nyt boligområde i København, og de i dag cirka 330 boliger kan i løbet af omrking 20 år blive suppleret med yderligere 8.500 boliger.
»Det er klart, at hvis først man kan komme nemmere til området, så bliver det også mere attraktivt at placere flere ting derude. Men i et længere tidperspektiv er en gang- og cykelbro ikke nok. Der er behov for helt andre trafikale forbindelser - motorvej og Metro for eksempel,« påpeger Hans Thor Andersen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.