Kærlighedslivet fungerer heller ikke særlig godt for Britney Spears' lillesøster Jamie Lynn Spears, der netop har forladt sin kæreste, som også er far til hendes datter Maddie.
Som kun 16-årig fødte den yngre Spears sin datter og har siden da haft et lidt skæbnesvangert forhold til barnets far, Casey Aldridge.
For seks uger siden besluttede parret at bryde med hinanden, hvorefter Jamie flyttede hjem til sin mor.
"Hun stod model til mere, end hun kunne klare. Hun fik bare nok og var træt af situationen," siger en kilde tæt til Jamie Lynn Spears.
Nu forlyder det, at den unge 18-årige Nickelodeon-stjerne har fundet en ny mand at tilbringe tiden sammen med.
Valget er faldet på den 28-årige James Watson, der ejer et multimediefirma i Los Angeles. Det skriver People Magazine.