Britney Spears' ekskæreste, paparazzi-fotografen Adnan Ghalib, får sig nu en lille tænkeferie på vand og brød.
Han er idømt 45 dage bag tremmer for i oktober at stikke af fra en trafikulykke, han selv var skyld i.
Ghalib kørte efter sigende en mand over med sin bil.
Han blev derefter sigtet for overfald med drabeligt våben, vold og som flugtbilist, hvoraf de to første sigtelser senere blev frafaldet.
Ghalib har på samvittigheden også 52 ugers idømt terapi, han er straffet med, fordi han ikke kan styre sit temperament, samt 45 dages samfundstjeneste.