Britney Spears vil adoptere, og hun har efter sigende tabt sit moderhjerte til den fire-årige balinesiske dreng Wang, som mistede sin familie under tsunamien i 2004.
Sangerinden har ikke haft et heldigt år, men nu vil Britney Spears gøre noget ved sit image, skriver VG. Hun har allerede kontaktet veninden Madonna, der for nylig adopterede en dreng fra Malawi, for at få råd og vejledning. Indtil hun har fundet ud af mere om Wang og mulighederne for adoption, sponsorerer hun barnet.
Britney Spears har allerede selv to drenge med Kevin Federline, som hun i november meddelte, at hun skal skilles fra.