Den blonde popprinsesse Britney Spears er for anden gang i år offer for en forbrydelse.
En hacker har snydt sig adgang til hendes Twitter-side.
Hackeren havde efterfølgende skrevet, hvordan Britney tilbeder Satan. Den melding kom ud til tusindvis af de Twitter-medlemmer, der følger hende, skriver FemaleFirst.
"Jeg overgiver mig selv til Lucifer hver eneste dag... Ære til Satan! Jeg håber, at den nye verdensorden kommer snart! - Britney," stod der på hendes side.
Et par timer senere blev teksten fjernet og erstattet med Twitters logo.
Lignende forbrydelse skete i januar i år, da en hacker fik adgang til profilen og ligeledes skrev en ubehagelig meddelelse.