To-årige Sean Preston og ét årige Jayden savner deres mor. Og Britney Spears savner sine to sønner.
Nu er den berømte sangerinde så tilbage i retten for at få afklaret, om hun kan få lov til at besøge sine sønner - eller om de skal blive hos hendes eksmand, Kevin Federline.
Under mødet i retten i Los Angeles i Californien, der først forventes afsluttet sent aften dansk tid, skal retten blandt andet høre en psykiaters undersøgelse af Spears. Det oplyser anonyme kilder tæt på sagen til nyhedsbureauet AP.
Britney Spears har været uden forældremyndighed, siden hun i januar nægtede at aflevere dem tilbage til Kevin Federline og angiveligt låste sig inde med børnene på et toilet.
Hun blev efterfølgende indlagt på et psykiatrisk hospital og har siden haft flere offentlige sammenbrud, men er nu ved at få styr på sin karriere. Hun deltager således 12. maj i endnu et afsnit af den - i Amerika - populære tv-serie How I Met Your Mother . Sidste gang hun deltog i serien steg seertallene med én million seere.