Blot to år efter den blonde hit-sangerinde fik taget til af lette i Parken i 2009 for knap 40.000 ellevilde fans, er hun nu klar til at sætte gang i endnu en fest med 14.000 billetter i salg.
Verdensstjernen giver koncert 10. oktober 2011 i Jyske Bank BOXEN, skriver Messecenter Herning Kongrescenter i en pressemeddelelse.
Britney Spears er en af de bedst sælgende kvindelige artister de seneste 10 år. Første single fra hendes seneste album Hold It Against Me har rundet mere end 1 million solgte, og har indtaget mere end 20 førstepladser på de digitale hitlister verden over. Siden 1999 har Britney Spears haft imponerende 24 singler i top 40 i USA.
Britney Spears' verdensturné begynder om få uger i Sacramento i Californien, og som sædvanlig er der et ekstraordinært kæmpeshow i vente.
Billetsalget starter tirsdag 7. juni kl. 10 på BILLETnet.dk, på tlf. 70 15 65 65, på posthusene samt i MCH Herning Kongrescenter.
Kilde: Messecenter Herning Kongrescenter