Sangerinden Britney Spears er gravid. Det skriver hun på Instagram.
Hun fortæller, at hendes mave bulede ud, men at hun ikke skænkede det en tanke, at hun kunne være gravid. Til gengæld var hendes forlovede Sam Asghari på rette spor og lavede sjov med, at hun havde fået en "madbaby".
"Men jeg tog en graviditetstest ... og jeg skal have et barn".
40-årige Britney Spears er i forvejen mor til sønnerne Sean Preston, 16 år, og Jayden James, 15 år, som hun fik sammen med danseren Kevin Federline.
Britney Spears og og den 12 år yngre Sam Asghari meddelte i september, at de skal giftes. Parret mødte hinanden i 2016 i forbindelse med optagelserne til musikvideoen til "Slumber Party".