Om Britney har behov for at peppe sexlivet med paparazzi-kæresten lidt op, melder historien intet om, men de seneste ugers nedtur har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på popstjernens sexlyst.
I hvert fald drog Britney forleden på indkøb i sex-mekkaet Hustler Hollywood på Sunset Boulevard. Det beretter Celebrity-gossip.net.
Iført en hvid t-shirt og stramme jeans og med sin hund London på armen mødte hun op i sexshoppen, mens mange af Hollywoods andre kendisser sad på rad og række ved prisuddelingen Screen Actors Guild Award.
Afstraffer Ghalib?
Der er endnu ikke sluppet noget ud om, hvad Britney købte i sexshoppen, men hvis hun har købt en pisk til at afstraffe kæresten, Adnan Ghalib, er det måske ikke så underligt.
Flere af Britneys venner kritiserer i hvert fald Ghalib for at have afsløret en besked fra Britney på sin telefonsvarer. Her har hun angiveligt problemer med at udtale hans fornavn, Adnan, korrekt:
- Hej Aiden, det er din yndlingsperson i hele verden, giv mig et kald - hej, siger Britney i beskeden, som blev afspillet under underholdningsshowet Entertainment Tonight.