Den falmede popprinsesse Britney Spears må nu igen se sine to sønner.
De to små drenge, Preston på to år og Jayden James på et år, blev tidligere på måneden taget fra Britney Spears og givet til deres far, Spears eksmand Kevin Federlein. Årsagen holder retten hemmelig, men rygter vil vide, at et vidne har set Spears taget narkotika foran sine børn.
Den 25-årige tidligere megastjerne havde fået lov til at se drengene en gang om ugen under opsyn, men mistede forrige uge den mulighed, da retten ikke havde modtaget hendes kontaktoplysninger.
Kilder oplyser nu til imdb.com, at Spears efter et møde med dommeren har genvundet retten til at se sine børn ugentligt.
Britney Spears har siden sit gennembrud i 1999 været en af verdens største stjerner, men har været i frit fald, siden hun i februar i år gentagne gange blev indlagt til afvænning.
Nu kæmper hun for at komme tilbage og hitter for tiden med nummeret Gimme More .