Britney lover stort comeback

Britney Spears lover, at hun vil komme tilbage på toppen af hitlisterne snart.

Det 25-årige tabloidoffer og sanger Britney Spears vil have kickstartet sin karriere og igen komme tilbage på toppen af hitlisterne.

»Jeg ser frem til at komme tilbage i år større end nogen sinde. De seneste par år har været lidt omtumlede for mig. Medierne har kritiseret alt det, jeg har gjort, og skrevet en fordrejet historie om, hvem jeg er som menneske,« siger hun til CNN.

Hun forklarer samtidig, hvorfor hun har truffet beslutningen om at vende tilbage til at synge og danse igen.

»Jeg lagde mærke til, at en af mine største fansider lukker snart, og jeg vil have, at I alle skal vide, at dette er årsagen til, at jeg har truffet min beslutning om at vende tilbage,« siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.