Britney Spears har lidt af bulimi, siden hun var 16 år, skriver svenske Aftonbladet. Det bekræftes tilsyneladende af en kilde på afvænningsklinikken Promises, hvor den skaldede pop-stjerne i øjeblikket er indlagt for at blive afvænnet fra alcohol og stoffer.
- Lægerne var bekymrede for hendes fysiske tilstand, og da hun blev spurgt om sin usunde livsstil, kom sandheden frem. Spiseforstyrrelsen begyndte angiveligt, da hun var teenager, siger den anonyme kilde.
Britney Spears fik sit store gennembrud allerede i en alder af 17 år. Og sammen med alkohol og kokain har bulimien ifølge den hemmelige kilde gjort hende til et
menneskeligt vrag.
Efter sigende har Britney Spears også døjet med nervesammenbrud og endda forsøgt selvmord.