Man kan sige meget om Britney, men hun går i hvert fald ikke efter pengene, når det handler om kærlighed.
Nu har popstjernen nemlig kastet sin kærlighed på en ny mand – og denne gang er det en tjener ved navn Michael Marchand, der arbejder på L.A restauranten Mirabella som tjener.
De to har angiveligt set hinanden i et par uger, og det forventes, at de snart offentliggør deres forhold.
Forleden blev parret nemlig fotograferet sammen på vej ud af restauranten, men Britney viste dog, at hun ikke helt har lagt de dårlige vaner på hylden.
På vej til restauranten havde hun nemlig så travlt, at hun både kørte for stærkt OG over for rødt lys.
Men måske hun bare savnede kæresten så meget, at hun ikke kunne komme hurtigt nok frem. I hvert fald fortæller en kilde, at parret er så forelskede, at de konstant SMSer til hinanden. Det skriver engelske The Sun.
Det er dog ikke første gang, at Britney forelsker sig i en mand, der økonomisk set ligger meget langt fra hendes niveau.
Da hun mødte eks-manden Kevin Federline, var han nemlig også »bare« en fattig wannabe, der kæmpede sig frem i showbizz-verdenen uden det store held. Hans ægteskab – og efterfølgende skilsmisse - gav til gengæld så tilpas meget berømmelse og penge fra Britneys bankkonto, at han kan leve uden at arbejde særlig hårdt resten af sit liv.
Britneys nye kæreste arbejder angiveligt også kun som tjener, mens han satser på at slå igennem som skuespiller i Hollywood. Og dem er der jo ikke særlig mange af i Hollywood. Mon han udnytter Britney? Nej, det er sikkert ægte kærlighed. Ak ja....