Hun har været sendt til tælling flere gange i det hårde showbiz-game. Skandale på skandale har hun skabt, men kommer altid igen.
Således er alene-moren til to atter gået i studiet og arbejder på højtryk for at få en ny plade på gaden.
På skandaledronningens Twitter-side skriver hendes manager, at Britney i næste uge skal i studiet for at arbejde på en "stor ny sang".
Det skulle efter sigende være notabiliteter som Max Martin og Dr. Luke, der stod bag 'Baby One More Time' som skal producere det nye album.
Det ligger endnu ikke fast, hvornår det nye album kommer, og hvad det kommer til at hedde.