Britney Spears skal snart turnere med sit seneste album 'Circus', men nu frygter flere at folkene bag sangerinden, at turnéen bliver et stort flop, og at millioner af fans vil blive væk. Det skriver Entertainmentwise.com.
Frygten skyldes, at billetsalget til turnéen, som starter i morgen i New Orleans, langt fra står mål med det forventede. Ifølge en kilde tæt på produktionen er det især salget af de såkaldte gruppebilletter, der ikke er gået godt.
Samtidig ligger prisen på de individuelle billetter på op til 500 dollars stykket.
"Det er mange penge at bruge på en sangerinde, der ikke er til at regne med i øjeblikket," siger kilden.