England er rystet og dyrevenner raser. 'Prins hundemishandler' kalder de nu britiske Prins Edward.
Billeder af den 44-årige prins, der slår sine hunde, mens han er på jagt, cirkulerer nemlig lige nu i de britiske medier. Billederne skildrer en episode, hvor prinsens to Labrador-hunde går efter at få fat på den samme døde fasan.
Det skulle de ikke havde gjort.
Prins Edward er ikke tilfreds med dyrenes konkurrence og slår begge to med en kæp som straf.
"Hvis Prins Edward har slået hundene, er det helt klart et brud på loven om dyrebeskyttelse", siger Andrew Tyler fra den britiske dyreværnsforening Animal Aid til The Mail on Sunday.
Og det gjrode han. Flere gange, siger vidner.
"Det så ud som om, at han slog sin hund tre gange med pinden," siger et af dem.
Prinsens vredesudbrud kommer ikke bag på Barry Hugill fra den britiske forening 'League Against Cruel Sports'.
"Jeg er ikke spor overrasket over, at prins Edward mishandler en hund. Der er tale om en ung mand, der er blevet opdraget til at tro, at han har ret til at mishandle og slagte dyr for sin egen fornøjelses skyld," siger han.