Kokain til en værdi af 15 millioner pund - eller cirka 140 millioner kroner. Det var den historisk store fangst, da britisk politi i går ransagede to biler i en havn i Storbritannien. Seks mænd er anholdt i sagen, som er optrevlet efter længere tids efterforskning.
Det skriver den engelske avis The Guardian. Ifølge avisen betegner det britiske politi opklaringen som et kæmpe gennembrud i kampen mod kokainhandlen .
Politiet har ikke ønsket at oplyse, hverken hvor mange kokain, der blev beslaglagt, eller hvilken havn aktionen fandt sted i. Det skyldes, at politiet leder efter andre mistænkte i sagen.
Ordensmagten ville dog godt afsløre, at de to biler blev stoppet og ransaget, da de søndag morgen ankom til Storbritannien fra det europæiske hovedland, skriver The Guardian.