Buckingham Palace har offentliggjort det fulde program for fejringen af den britiske dronning Elizabeth II's platinjubilæum, der markerer 70 år på tronen.
Festlighederne vil finde sted fra 12. til 15. maj.
Som led i festlighederne vil den 95-årige monark blandt andet åbne dele af sit hjem for offentligheden, og der vil være optrædener med nogle af verdens største stjerner uden for slottet i London.
Det er uklart, i hvor høj grad dronningen kommer til at deltage i begivenhederne. Dronning Elizabeth blev rådet af læger til at holde sig i ro, efter at hun tilbragte en nat på hospitalet i oktober af uvisse årsager.
Størstedelen af jubilæumspligterne menes derfor også at være blevet overdraget til resten af den kongelige familie, inklusive prins William og hans hustru, Kate.
I festdagene i midten af maj forventes mere end 500 heste og 1000 optrædende at deltage i et show på Windsor-slottet. Her vil publikum blive taget gennem den kongelige families historie fra Elizabeth I til i dag.
Der er endnu ikke sat navne på de kendte, der forventes at deltage. Men det ventes, at nogle af de største navne i underholdningsbranchen vil optræde.
Der vil desuden finde flere begivenheder sted senere på året.
Dronning Elizabeth er verdens ældste monark. Hun er også den, der har siddet i længst tid.
Den danske dronning Margrethe kan også fejre regeringsjubilæum i år. I denne uge har dronningen således siddet på tronen i 50 år.
De fleste fejringer af jubilæet er dog udskudt til sensommeren på grund af den igangværende coronasituation.
Enkelte arrangementer på selve jubilæumsdagen 14. januar vil forsøges gennemført.
Det gælder blandt andet statsrådet, modtagelse i Folketinget og kransenedlægning ved Frederik IX og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.