Den britiske forsvarsminister, den 52-årige Ben Wallace, var blandt favoritterne til at efterfølge Boris Johnson som premierminister og konservativ leder.
Men Ben Wallace har besluttet ikke at stille op. Det meddeler han lørdag.
Wallace er i de seneste måneder ellers blevet stadigt mere populær.
Han har sågar overhalet udenrigsminister Liz Truss som det mest populære medlem af regeringen blandt medlemmer af det konservative parti. Det viser en måling foretaget af Conservative Home.
Wallaces popularitet skyldes især hans håndtering af krigen i Ukraine.
- Efter nøje overvejelse og efter drøftelser med kolleger og familie har jeg truffet beslutning om ikke at gå ind i kampen om at blive konservativ leder, skriver han på Twitter lørdag.
- Det har ikke været noget let valg at træffe. Men jeg har fokus på mit nuværende job og på at bevare vort storslåede lands sikkerhed, skriver han.
Fire konservative parlamentsmedlemmer har indtil videre officielt meldt deres kandidatur til at blive den næste konservative leder.
I alt ventes omkring et dusin konservative at melde sig ind i kampen om formandsposten.
En af favoritterne til at overtage efter Johnson er den 42-årige Rishi Sunak, som er tidligere finansminister.
Han blev rost for en økonomisk redningspakke under covid-19 krisen, som hindrede massearbejdsløshed. Han forlod dog ministeriet tidligere i år.
Sunak meldte sig fredag som kandidat til partilederposten. Det skete med en kampagne-video, hvor han lover at konfrontere vanskelige økonomiske udfordringer med "ærlighed, alvor og beslutsomhed".
En anden erklæret kandidat er Tom Tugendhat, som leder parlamentets udenrigspolitiske udvalg. Han er tidligere soldat og har kæmpet i både Irak og Afghanistan.
Tugendhat har været en konstant kritiker af Johnson. Han stemte blandt andet for Storbritanniens forbliven i EU.
Også Aavokaten Suella Braverman, som førte kampagne for at komme ud af EU, er kandidat. Hun er dog blevet kritiseret for at bryde internationale regler og love i forhandlinger med EU.
Parlamentsmedlemmet Kemi Badenoch, 42 år, har erfaringer fra lettere ministerposter, men hun har ikke været med i regeringens inderkreds.
Udenrigsminister Liz Truss, 46 år, er meget populær og har længe været nævnt som en mulig fremtidig konservativ leder.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.