Stemningen nærmer sig det euforiske i Storbritannien, som tirsdag slog sin egen guldrekord fra Beijing ganske eftertrykkeligt. Nu har Storbritannien nemlig haft sit bedste OL siden 1908 - endda på hjemmebane.
Da triatleten Alistair Brownlee vandt guld efter et dramatisk løb, hvor hans lillebror tog bronze og kollapsede af udmattelse bagefter, fik Storbritannien sin 19. guldmedalje i London, hvilket var en tangering af antallet i Beijing.
Men da dressurrytterne Carl Hester, Laura Bechtol Sheimer og Charlotte Dujardin senere på dagen brød 36 års tysk gulddominans ved OL, sikrede de Storbritannien flere guldmedaljer end ved legene i Kina.
For at sætte streg under de succesfulde lege vandt de to banecykelryttere Chris Hoy og Laura Trott i hver deres disciplin - keirin og omnium - så briterne tirsdag aften er oppe på 22 guldmedaljer.
- Briter har historisk set været vant til at være tapre tabere, siger Chris Hoy, der med seks OL-guldmedaljer i alt er den mest guldvindende brite.
- Det er som om, det næsten er uundgåeligt, at briterne taber på et tidspunkt.
- Jeg tror, det er ved at ændre sig.
Med fem dage igen har briterne taget 22 guldmedaljer, 13 sølvmedaljer og 13 bronzemedaljer. Det er det bedste OL siden 1908, hvor briterne - også som værter - vandt 56 guldmedaljer og i alt 146 medaljer.
Dengang deltog der dog kun 22 nationer - i 2012 er 204 nationer med til at kæmpe om de olympiske medaljer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.