I år satser Danmark på Niels Brinck, der skal repræsentere hele landet ved det internationale Melodi Grand Prix i Moskva.
Sangdysten skulle sættes i gang på ordentlig vis med en kæmpe fest søndag aften.
"Det er helt vildt. Jeg har aldrig fået så meget opmærksomhed," siger Brinck i et interview med Ekstra Bladet.
Niels Brinck, der vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen 'Believe Again', vil dog ikke vinde for enhver pris, men prøve at være sig selv hele vejen igennem.
"Jeg tror ikke, man vinder Melodi Grand Prix ved at te sig som en tosse. Vores er slet ikke sådan en type sang - den handler om at komme dybere ind i sig selv. Det skal vi vise til folk i løbet af tre minutter. Det bliver svært," siger Brinck.